Om mig samt mine værdier

Mit navn er Julie Daugård Jensen og jeg er fra årgang 1990. Jeg er gift med Simon Daugård Jerup, og sammen har vi Sofia på 3,5 år, som går i privat børnehave, og William på 1,5 år, som går i privat dagpleje. Vi bor i Hjørring midtby nær skov og natur. Vi er begge ikke ryger. Vi har også en lille hund Bobby, en Cavalier King Charles, som er stille og rolig.

I vores lille familie vægter vi sammenværd, familiehygge, sjov og ballade, samt udfoldelse i naturen meget højt.

Jeg er udlært Kontorassistent med speciale i offentlig administration hos SKAT, hvor jeg efterfølgende har arbejdet i Toldekspeditionen i Hirtshals.

Jeg har nu i 2 år gået med tanken om at starte privat pasning, og tager nu det endelige skridt - jeg har sagt mit faste job op, og vil nu udleve drømmen om at passe en masse vidunderlige børn i min private pasningsordning.

Jeg elsker naturen, samt at bruge min krop i dagligdagensarbejde, så hos Tumlebakken vil vi komme meget ud og udforske naturen i form af have, skov, park mm. 

Jeg er glad, smilende og nede på jorden. Ønsker at skabe en rolig, tryg og hyggelig dag for de små børn i min private pasningsordning, hvor hjemlig hygge bliver vægtet højt også. Vi vil udfolde os motorisk, øve os i dagligdagens små ting, såsom at sidde pænt ved bordet at spise, hjælpe med at rydde legetøj op i kasserne, respektere hinanden, lærer at gøre sig forståelig, henafvejen ved hjælp af sproget, gøre dem klar til børnehave, mv.    

Jeg vil være meget opmærksom på hvert enkelt barns behov, og planlægger derfor altid min hverdag efter hvordan børnene har det netop den dag. I min pasningsordning er der ingen faste planer hver uge, såsom fast legestue hver onsdag osv. Vi tager kun ud af huset hvis alle børn er klar på det.

Jeg vil mødes med andre private passere, men igen intet fast planlagt over det.

Jeg vil ved fødselsdage fejrer barnet med flag, gave, lidt lækkert mad, fødselsdagssang, og maks hygge den dag :-)

Ved Jul, fastelavn, sommerferie mv. vil jeg gøre lidt ekstra ud af disse tider, samt nogle gange holde sammenkomst med eftermiddagshygge med alle forældre og børn.

Jeg vil ved hvert nytår lave en ferieplan 1 år frem, så I forældre har den i god tid at planlægge ud fra. Men der vil altid være lukket i helligdagene, samt mellem jul og nytår.